DIVERSE
Bleer hos Naturungerne:
Bleer, creme til “rød hale” samt solcreme er inkluderet i prisen, og jeg står for indkøb heraf.
Barnets eget legetøj og sut:
Eget legetøj må ikke medbringes, da det ofte giver flere problemer, end det gavner. Har barnet et legetøj med i hånden når barnet afleveres gør det ikke noget, vi kigge blot hurtigt på legetøjet og ligger det på barnets plads til barnet tager hjem igen.
Sovebamse og sut må selvfølgelig medbringes til luren, men sutte vænne de gerne hurtigt af med her, efter aftale med forældrene selvfølgelig, da barnet generelt får en bedre søvn af ikke at skulle søge sutten hver gang den ryger ud af munden.
Fødselsdag hos Naturungerne:
Barnet kan have noget spiseligt med til om eftermiddagen – evt. boller eller kage, som de fleste børn kan lide (ikke slik), og barnets forældre er selvfølgelig velkomne om eftermiddagen. Men der er ingen tvang, ofte forstår barnet ikke begrebet fødselsdag, og det er meget begrænset hvad barnet får ud af “festlighederne”, og skal barnet hjem og holde fest, kan det være mere praktisk med en helt normal dejlig dagpleje dag.